Gestaltterapi

Hvad er gestaltterapi? 

Gestaltterapi er en humanistisk og eksistentialistisk terapiform, der blev udviklet i midten af det 20. århundrede af Fritz Perls, Laura Perls og Paul Goodman.

Navnet "gestalt" kommer fra det tyske ord for "form" eller "helhed", og det afspejler terapiens fokus på, at menneskelig oplevelse skal forstås som en integreret helhed snarere end som en samling af individuelle komponenter.

Grundlæggende handler gestaltterapi om at hjælpe klienter med at blive bevidste om deres tanker, følelser og handlinger i nuet, og om at tage ansvar for egne valg og handlinger. Terapien er præget af en dyb respekt for individets evne til selv at finde løsninger og mening i deres liv.

Hvordan fungerer gestaltterapi? 

Gestaltterapi fokuserer på at øge klientens selvbevidsthed gennem udforskning af deres ‘her-og-nu'-oplevelser. Terapeuten hjælper klienten med at opdage, hvordan de oplever verden, hvordan følelser og tanker manifesterer sig, og hvordan de interagerer med andre.

En vigtig del af gestaltterapi er brugen af den fænomenologiske metode, hvor terapeuten hjælper klienten med at undersøge egne oplevelser uden forudfattede meninger eller tolkninger.

Dette fremmer en dybere forståelse af sig selv og de mønstre, der styrer deres adfærd. 

Den gestaltterapeutiske grundmodel 

Den gestaltterapeutiske grundmodel er baseret på en holistisk forståelse af mennesket, der ser individet som en helhed, og omfatter krop, sind, følelser og ikke mindst omgivelser.

En central del af modellen er det såkaldte ‘figur-grund'-princip, hvor figuren repræsenterer det, som klienten er mest opmærksom på i et givet øjeblik. Grunden er alt det, der ligger i baggrunden af klientens bevidsthed, og som er med til at skabe mening.

Ved at arbejde med dette princip hjælper terapeuten klienten med at blive opmærksom på, hvilke aspekter af deres oplevelser, der er undertrykte eller ubevidste, og hvordan disse kan bringes frem i bevidstheden, bearbejdes og give nye muligheder og valg.

Hvordan foregår gestaltterapi?

Gestaltterapi foregår ofte i én-til-én sessioner mellem terapeut og klient, men kan også bruges i par-, gruppe- og familiekontekst.

I sessionerne opfordrer terapeuten dig til at udforske din opmærksomhed, handlinger, tanker og følelser i nuet, ofte ved hjælp af forskellige små eksperimenter, der er designet til at fremme selvbevidsthed.

Terapeuten spiller en aktiv rolle i at guide dig gennem denne proces, uden at give direkte råd eller løsninger. I stedet opfordrer terapeuten dig til at opdage dine egne løsninger gennem øget bevidsthed og forståelse af dine oplevelser. 

Er gestaltterapi understøttet af forskning?

En voksende mængde forskning understøtter effektiviteten af gestaltterapi, især i behandling af angst, depression og traumer.

En undersøgelse af gestaltterapiens anvendelse i behandling af klienter med kroniske eller livstruende sygdomme viste, at terapiens fokus på klientens subjektive oplevelser og eksistentielle bekymringer kan hjælpe med at lindre psykologisk lidelse og fremme meningsfuld coping.

Komparative studier har vist, at gestaltterapi kan være en effektiv tilgang til behandling af angstlidelser, hvor den kan være lige så effektiv som kognitiv adfærdsterapi.  

Se underafsnit for flere forskningsstudier og -resultater.

Hvordan adskiller gestaltterapi sig fra andre terapiformer? 

Gestaltterapi adskiller sig fra andre terapiformer, såsom for eksempel kognitiv adfærdsterapi og psykoanalyse, ved sit fokus på klientens hele oplevelse i det nuværende øjeblik.

Hvor kognitiv adfærdsterapi fokuserer på at ændre eller parkere negative tankemønstre og adfærd, arbejder gestaltterapi med at øge klientens selvbevidsthed og selvaccept gennem direkte oplevelse og dialog.

Gestaltterapi lægger vægt på kroppens rolle i psykoterapi, hvor kropslige fornemmelser og reaktioner ses som vigtige indikatorer for følelsesmæssige tilstande og konflikter. 

En væsentlig forskel er også gestaltterapiens brug af eksperimenter og kreativitet, der hjælper klienten med at opdage nye måder at opleve og reagere på deres verden. Dette adskiller sig fra de mere strukturerede tilgange i for eksempel kognitiv adfærdsterapi og tilbyder en fleksibel og klientcentreret tilgang til psykoterapi.

Hvordan kan gestaltterapi anvendes?

Gestaltterapi kan anvendes i en bred vifte af kontekster, herunder individuel terapi, parterapi, familieterapi og gruppeterapi.

Den er særligt effektiv i arbejdet med klienter, der kæmper med eksistentielle kriser, relationelle problemer, eller som oplever vanskeligheder med at være i kontakt med deres følelser.

Gestaltterapiens fokus på skam og tilknytning gør den velegnet til behandling af traumer og andre dybereliggende følelsesmæssige udfordringer, hvor klienten har brug for at genopbygge tillid og selvværd.

  
Gestaltterapi kan også være nyttig i arbejdsrelaterede sammenhænge, hvor den kan hjælpe enkeltpersoner og grupper med at forbedre deres kommunikation og samarbejde.

Hvad kan gestaltterapi hjælpe med? 

Gestaltterapi kan hjælpe med en lang række psykologiske problemer, herunder angst, depression, traumer, relationsproblemer, kroniske sygdomme og eksistentielle kriser.

Ved at hjælpe klienten med at blive mere bevidst om sine følelser og tanker i nuet, kan gestaltterapi fremme en dybere forståelse af de underliggende årsager til problemerne. Således støttes klienten til at finde mere konstruktive måder at håndtere problemerne på.

Fordele ved gestaltterapi 

En af de største styrker ved gestaltterapi er dens holistiske tilgang, der ser på hele personen – krop, sind og følelser i tæt sammenhæng med omgivelserne.

Dette giver klienten mulighed for at få en dybere forståelse af sig selv og deres relationer til andre.

Gestaltterapiens fokus på ansvarlighed og selvbevidsthed kan hjælpe klienten med at tage kontrol over sit liv og træffe mere bevidste valg, give en dybere og mere autentisk forbindelse til sig selv og andre, øget empowerment og selvstændighed, og en positiv indflydelse på sit generelle velbefindende. 

En anden fordel ved gestaltterapi er dens fleksibilitet. Terapeuten tilpasser terapien til den enkelte klients behov og situation, hvilket gør den velegnet til en bred vifte af psykologiske problemer og klienttyper.

Er gestaltterapi også velegnet til børn og unge?

Gestaltterapi kan også være effektiv i arbejdet med børn og unge, og tilgangen tilpasses aldersgruppen. Børn og unge kan have gavn af gestaltterapiens fokus på her-og-nu-oplevelser og den kreative brug af eksperimenter og øvelser.

For eksempel kan tegning, rollespil og brug af dukker eller andre rekvisitter hjælpe yngre klienter med at udtrykke deres følelser og arbejde med indre konflikter på en måde, der er tilpasset deres udviklingsniveau.

Forskning har vist, at gestaltterapi kan hjælpe børn og unge med at forbedre deres selvbevidsthed, selvværd og evne til at håndtere svære følelser.

Forskning i gestaltterapi 

Historisk var gestaltterapiens fokus på praksis; på at hjælpe klienter samt udvikle håndværket. Omfanget af akademisk forskning og artikler var begrænset.

Det har ændret sig markant over de senere år med stadigt flere gestaltterapeuter, der engagerer sig i forskning.

Flere studier bekræfter i dag gestaltterapiens effektivitet og brede virkefelt – f.eks. i behandling af depression, angstlidelser, borderline personlighedsforstyrrelser og traumer. Det er også effektivt til at styrke selvbevidsthed, følelsesmæssig regulering, personlig vækst og interpersonelle relationer.

Gestaltterapien effektivitet er især bemærket i sammenhænge, der kræver dyb følelsesmæssig bearbejdning og selvudforskning. Forskningen fremhæver gestaltterapien evne til at fremme selvbevidsthed, følelsesmæssig bearbejdning og personlig vækst.  

Herunder et uddrag af sådanne studier og deres konklusioner:

• Effektivitet – Gestaltterapi forbedrer klienters tilstand med en effektstørrelse, der kan sammenlignes med dem, der er observeret i andre lande og med forskellige modaliteter. (Rosa, R., Tosi, S., Settanni, M., Lobb, M., & Francesetti, G. (2019). The outcome research in Gestalt therapy: the Italian CORE-OM research project. British Gestalt Journal.
  
  
  • Gestaltterapeuter synes lige så effektive som andre terapeuter, der arbejder i primærplejen - The UK Gestalt psychotherapy CORE research project: the findings — British Gestalt Journal (Stevens, Christine (2008) Can CORE measure the effectiveness of Gestalt Therapy? In Brownell, P. (ed). Handbook for Theory, Research and Practice in Gestalt Therapy. Newcastle, Cambridge Scholars Publishing.) 
    
    
  • Gestaltterapi er lige så effektiv som andre psykoterapeutiske behandlinger. (Bretz, H., Heekerens, H., & Schmitz, B. (1994). [A meta-analysis of the effectiveness of gestalt therapy]. Zeitschrift fur klinische Psychologie, Psychopathologie und Psychotherapie, 42 3, 241-60. 
    
• Langtidseffekt – Forskning af gestaltterapis langsigtede virkninger på klienter, herunder vedvarende forbedringer i selvbevidsthed, følelsesmæssig sundhed og personlige relationer. Undersøgelsen viste, at mange klienter rapporterede varige positive ændringer, især i deres evne til at opretholde sundere forhold og håndtere følelser. (Yontef, G. M., & Jacobs, L. (2013). Gestalt Therapy. In M. J. Lambert (Ed.), Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change (6th ed., pp. 317-351). New York: Wiley.) 
• Angst – I en sammenligning af gestaltterapi med kognitiv adfærdsterapi (KAT) i behandlingen af social angst, blev begge behandlinger fundet at være effektive, og gestaltterapi var især bemærket ved at forbedre følelsesmæssig bearbejdning og bevidsthed/ awareness. (Stangier, U., Schramm, E., Heidenreich, T., Berger, M., & Clark, D. M. (2011). Cognitive therapy vs. interpersonal psychotherapy in social anxiety disorder: A randomized controlled trial. Archives of General Psychiatry, 68(7), 692-700.)
  
  En omfattende undersøgelse sammenlignede gestaltterapi med KAT, især i forbindelse med behandling af angst og depression og fandt, at omend KAT ofte er mere struktureret og bredt understøttet empirisk, tilbyder gestaltterapi unikke fordele inden for områder som følelsesmæssig regulering, selvbevidsthed og klientens empowerment. (Woldt, A. L., & Toman, S. M. (Eds.). (2005). Gestalt Therapy: History, Theory, and Practice. Thousand Oaks, CA: Sage Publications.)
  
  
• Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) - Et studie af gestaltterapi viste signifikant forbedret følelsesmæssig regulering, selvbevidsthed og interpersonelle relationer. (Budding, D., & Shapiro, D. A. (2000). The effectiveness of Gestalt therapy with borderline personality disorder: An empirical investigation. Journal of Personality Disorders, 14(2), 136-151.)
  
  
• Traumer – Eksperimenteroprindeligt udviklet af gestaltterapien, og i dag adopteret af mange andre terapiretninger, ofte ukritisk og uden underliggende teoretisk grundlag, eksempelvis ’den tomme stol’, fremhæves som effektive i behandling af traumer til at hjælpe klienter med at integrere traumatiske oplevelser. (Levine, P. A., & Frederick, A. (1997). Waking the Tiger: Healing Trauma. North Atlantic Books.)
  
  
• Gruppeterapi - Gestaltterapi forbedrer effektivt adfærd i gruppeterapimiljøer, ikke kun for kliniske lidelser, men også relateret til andre sociale problemer. (Raffagnino, R. (2019). Gestalt Therapy Effectiveness: A Systematic Review of Empirical Evidence. Open Journal of Social Sciences. https://doi.org/10.4236/JSS.2019.76005.) 

I undersøgelser af gestaltterapi i gruppesammenhæng rapporterede deltagere betydelige forbedringer i selvbevidsthed, følelsesmæssigt udtryk, interpersonelle relationer og gruppesamhørighed. (Nevis, E. C. (Ed.). (1992). Gestalt Therapy: Perspectives and Applications. New York: Gardner Press.)