Familieterapi har som metode fokus på at forbedre familiens indbyrdes relationer, kommunikation og dynamikker. Hvert enkelt familiemedlem betragtes som en del af en relationel sammenhæng (familien), og derfor arbejdes der terapeutisk med familiens relationer, mønstre og adfærd.
I familieterapi har terapeuten et bredere fokus end ved individuel terapi. Familieterapi fokuserer nemlig både på hvert enkelt familiemedlem og ikke mindst på relationerne mellem familiemedlemmerne. Det relationelle perspektiv, dvs. måden vi er sammen på, er afgørende for den enkeltes trivsel og udvikling, og derfor er det hovedfokus i familieterapi.
Mange familier opsøger familieterapi, når et eller flere medlemmer af familien ikke trives. Det påvirker nemlig ofte hele familien. Familieterapi kan også være gavnligt, når der opstår problemer og konflikter i familien, som det er svært at løse.
Det kan for eksempel være:
I familieterapi vil familieterapeuten hjælpe med at skabe nye udvidede perspektiver på familiens problematikker og derved skabe et grundlag for, at alle i familien kan trives bedre. Familieterapeuten vil hjælpe familien med at få en forståelse for den måde, man er sammen på som familie og på, hvordan familien håndterer konflikter. Terapeuten hjælper med at få øje på, hvad der sker mellem familiens medlemmer, og hvordan dette kan skabe eller fastholde problemerne.
Familieterapi tager udgangspunkt i en familiesamtale, hvor familieterapeuten møder flere medlemmer af familien på samme tid. I samtalen er der plads og tid til, at alle i familien kan udtrykke sig og blive lyttet til.
Familieterapi sigter mod at forbedre familiens trivsel, og der arbejdes med familiemedlemmernes indbyrdes relationer, kommunikation, struktur og dynamikker. Familiemedlemmerne vil typisk opnå en bedre forståelse af hinandens behov og få redskaber til bedre konfliktløsning.
Familieterapi kan også hjælpe med at styrke den fundamentale tillid imellem medlemmerne og dermed forbedre hele grundstemningen i familien.
Hvis psykisk sygdom eller mistrivsel hos et af familiens medlemmer er årsagen til, at familien opsøger hjælp, vil familieterapeuten hjælpe med at skabe den nødvendige støtte for familien. Familieterapeuten ser på, hvordan familien som helhed er en ressource, der kan hjælpe med at skabe forandring.
Familieterapi kan være en god investering i familiens trivsel på lang sigt, da det er selve fundamentet og relationerne i familien, der styrkes. Familieterapi kan både være gavnligt, når problemer har vokset sig store, men det kan ligesom parterapi også være en forebyggende og proaktiv måde at styrke relationerne på.
I familieterapi mødes hele familien ligeværdigt og får et fælles rum at tale sammen i. Når alle i familien får mulighed for at sætte ord på deres tanker, følelser, behov og savn, sker der ofte positive forandringer i forståelsen af hinanden og i familiedynamikken.
De fleste familier oplever af og til indbyrdes problemer eller konflikter, som påvirker familiens trivsel. Hvis problemerne kører i ring eller eskalerer, er det en god idé at opsøge en familieterapeut.
Det kan være udefrakommende forandringer, krav eller forventninger, der belaster ét eller flere familiemedlemmer, eller der kan være tale en akut krise, psykisk sygdom eller skilsmisse blandt forældrene, der påvirker både børn og forældre. Jalousi, konflikter mellem voksne søskende og parforholdsproblemer kan også være årsagen til at gå i familieterapi.
Uanset om familien står i en dyb krise, eller om man ønsker at forbedre de indbyrdes relationer i familien, kan familieterapi kan være gavnligt.
Priserne for familieterapi varierer og afhænger af den enkelte familieterapeuts individuelle prissætning. Familieterapeuter, der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, tager typisk mellem 900 -1300 kr. for en terapisession på 60 minutter.
Ofte er både forældre og børn involveret i familiens problemer, og i et familieterapeutisk forløb inddrager man derfor hele familien.
Familieterapi kan være en god investering for familien, da familien udgør det enkelte familiemedlems grundlag for trivsel og udvikling. Jo stærkere og tillidsfulde relationerne i familien, jo stærkere står den enkelte.
Familieterapi tager udgangspunkt i en familiesamtale, hvor familieterapeuten møder flere medlemmer af familien på samme tid. I samtalen er der plads og tid til, at alle i familien kan udtrykke sig og blive lyttet til.
Alt afhængigt af problematikken kan familieterapi involvere alt fra forældre-børn, voksne søskende, bedsteforældre, voksne forældre-børn, voksne børn-svigerforældre osv.
Når de involverede familiemedlemmer involveres, har det den fordel, at terapeuten kan se familiemedlemmernes ofte ubevidste handlemønstre udspille sig således, at de også bliver tydelige og mere bevidste for familien selv. De mønstre, der viser sig i en samtale, vil ofte afspejle de mønstre, der udspiller sig i hjemmet.
Den vigtigste funktion i familieterapi er dets perspektiv og analytiske ramme mere end antallet af personer der er til stede i terapisessionen.
Familieterapi er repræsenteret af forskellige retninger, blandt andet:
Der kan være mange overvejelser at gøre sig, når man skal vælge familieterapeut. På vores søgefunktion Find psykoterapeut kan du søge efter en familieterapeut i dit nærområde ved at skrive ”familieterapi” eller ”familieproblemer” i fritekstfeltet.
Kun kvalificerede familieterapeuter med grundig erfaring og uddannelse findes i søgefunktionen.
Som professionel praksis har familieterapi sine rødder i det 19. århundredes sociale bevægelser i England og USA. Den mere formelle udvikling af familieterapi kan dateres tilbage til 1940’erne og 1950’erne med nedsættelsen af ægteskabsrådgivning, hvor man begyndte at lave observationer og terapi med hele familier.
I England var det John Bowlby at the Tavistock Clinic. I USA Donald deAvila Jackson, John Elderkin Bell, Nathan Ackerman, Christian Midelfort, Theodore Lidz, Lyman Wynne, Murray Bowen, Carl Whitaker, Virginia Satir, Ivan Boszormenyi-Nagy, og I Ungarn D.L.P. Liebermann, der var optagede af at se på interaktionerne i familien.
Endvidere byggede arbejdet på Carl Rogers’ klientcentrerede terapi og Fritz Perls’ gestaltterapi.
Bevægelsen fik endvidere et vigtigt boost igennem det arbejde antropologen Gregory Bateson og hans kollegaer lavede. De introducerede ideer fra kybernetikken, sammen med general systemteori og social teori og psykoterapi, hvor de fokuserede særligt på kommunikation.
Denne tilgang var et opgør med det traditionelle fokus på individuel psykoterapi og historiske faktorer, som tog udgangspunkt i en lineær årsag-virkning tænkning. Her var fokus mere på feedback og på en mere cirkulær og procesorienteret tilgang til, hvad der fastholder og udvikler problemer, hvad end den oprindelig årsag måtte være.
Siden har en række skoler i familieterapi udviklet sig.
Virginia Satir og Walter Kempler fik i 1970’erne og 1980’erne stor indflydelse på familiearbejdet i Skandinavien. De havde rod i gestaltterapien og vægtede det personlige engagement hos terapeuten og havde det grundlæggende menneske- og terapisyn: at mennesker gør det bedste, de kan, og at det vigtige for vores udvikling er, hvordan vi forholder os til vores problemer og i mindre udstrækning problemerne i sig selv.