Alle tre faggrupper beskæftiger sig med menneskets mentale sundhed og hjælper folk med at få det bedre psykisk. Men der er også forskelle.
tager udgangspunkt i samtalen og fokuserer på at identificere og bearbejde de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der er et problem for klienten.
Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, og derfor gælder nedenstående beskrivelse alene de psykoterapeuter, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og som derfor må kalde sig psykoterapeut MPF.
Psykoterapeuter adskiller sig fra psykologer på særligt tre områder:
tager også udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme.
Psykologen har en universitetsuddannelse i psykologi og eventuelt specialer inden for én eller flere psykologiske retninger. Vægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske teorier og metoder. En autorisation som psykolog – som bl.a. fordrer supervision – kan tidligst opnås to år efter afsluttet kandidatuddannelse.
Psykologer kan – i modsætning til psykiateren – ikke udskrive medicin til patienten. Selve uddannelsen til psykolog indeholder ikke et krav om egenterapi, men det gør specialistdelen; dvs. hvis en psykolog videreuddanner sig til specialist i psykoterapi, så er der et krav om 80 timers egenterapi.
er læger med en specialuddannelse i psykiatri. Mange er specialiserede inden for et særligt område af psykiske sygdomme, og en del psykiatere benytter også psykoterapeutiske metoder i deres samtaler med patienterne.
Modsat psykoterapeuter og psykologer kan psykiatere udskrive medicin til patienten. Derfor arbejder psykiatere ofte med personer med svære psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser, hvor medicinsk behandling kan være nødvendig.
Psykiatere kan bl.a. tage en efteruddannelse i psykoterapi.