Mennesker sørger forskelligt. Der findes altså ikke én rigtig måde at sørge på.
Tidligere troede man, at et sorgforløb fulgte nogle bestemte spilleregler, dog ved man i dag, at der ikke er en bestemt rækkefølge i sorgforløbet - og at man oftest vil gå ind og ud af sorgen, som tiden går.
I 2022 blev "forlænget sorglidelse" - på engelsk Prolonged Grief Disorder - betegnet som en diagnose i forbindelse med implementeringen af WHO’s reviderede diagnosemanual ICD-11.
Chokfasen er en fase, som nogle vil opleve – især hvis udløseren til sorgen skete pludseligt. F.eks. ved en bilulykke eller pludselig død. Her kan personen måske ikke helt forstå, at det er sket og have følelsen af, at det hele føles lidt uvirkeligt. I chokfasen, kan det være svært at tænke klart og opføre sig som man normalt vil gøre. Chokket kan i nogle tilfælde føre til angst eller aggressiv adfærd.
Reaktionsfasen er den fase, hvor man begynder at forstå, hvad der er sket. Her vil der oftest opstå mange følelser, som angst og tristhed. Her kan man blive overvældet af følelserne og have svært ved at se fremad og forstå, hvordan livet skal gå videre. Følelserne kan godt være svære at stå med alene, og man kan opleve et forstørret behov for at have mennesker omkring sig. Dette er ganske normalt.
Reparationsfasen er den fase, hvor man i noget omfang begynder at vende tilbage til omgivelserne. Her kan man begynde at fokusere på andet end sorgen og man vil igen kunne finde glæde ved de ting, der tidligere har interesseret en.
Nyorienteringsfasen er den fase, hvor man begynder at se fremad og planlægge hvordan livet skal gå videre. Nu kunne man godt forestille sig, at sorgen bare endte her. Men det er meget normalt, at faserne gentager sig i vilkårlig rækkefølge og at man går lidt ind og ud af faserne.
Hvordan man reagerer på sorg, har meget at gøre med, hvilke erfaringer man har med lignende oplevelser og hvor alvorlig udløseren af traumet har været. Sorgreaktioner er derfor ikke ens fra person til person. En sorgreaktion er en psykisk reaktion, hvor personen kan opleve svære følelser som
Langt de fleste oplever en sorgreaktion, når de mister en de elsker. I et naturligt sorgforløb vil sorgen mindskes over tid og integreres i den efterladtes liv. Dog oplever nogen, at sorgen ikke aftager, men i stedet bliver en vedvarende og invaliderende tilstand.
Følelsesmæssige sorgreaktioner er tilstande som chok, fortvivlelse, vrede, skyld, ensomhed, glædesløshed, modløshed og savn.
Fysiske sorgreaktioner er sådan noget som appetitændringer, anspændthed, søvnforstyrrelser, træthed, kropslige smerter og kvalme.
Adfærdsmæssige sorgreaktioner kan være aggressiv adfærd, hyperaktivitet, øget gråd labilitet, uro, indadvendthed eller i nogle tilfælde misbrugsadfærd eller øget fokus på ritualer.
Sociale sorgreaktioner kan vise sig ved, at personen har øget behov for støtte eller isolation, er mere sensitiv end normalt eller mere irritabel.
Tankemæssige sorgreaktioner er sådan noget som koncentrationsbesvær, forvirring, tvivl, bekymringer om fremtiden og hukommelsessvigt. Nogle vil også opleve at få selvmordstanker.
Eksistentielle sorgreaktioner kan ses ved at personen får svært ved at se meningen med livet. Der opstår identitetsforvirring og følelsen af at have mistet noget af en selv. Her kan også opstå en form for religiøs eller spirituel krise.
Sorg er meget tæt knyttet til tab. Det kan være at et nærtstående familiemedlem er gået bort eller man har mistet sit arbejde. Det kan også være at man har mistet sin egen sundhed og fremtidsudsigter, f.eks. ved alvorlig sygdom. Eller at man har mistet sin tryghed – f.eks. ved overgreb eller voldtægt. Nogle oplever også sorg før et dødsfald. F.eks. ved langvarig, alvorlig sygdom, hvor man ved, at personen vil dø. På dansk hedder denne type sorg ventesorg, og man kan opleve nogle af de samme symptomer som ved sorg efter et dødsfald el.lign.
Sorg kan blive så alvorligt, at man er nødt til at have hjælp til at takle problematikken. Her kan man eksempelvis søge hjælp hos en psykoterapeut. I nogle tilfælde vil sorgen udvikle sig til en depression eller en angsttilstand. I disse tilfælde er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge.
Du kan også ringe til Sorglinjen og tale med nogen, der selv har oplevet sorg.
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at have en positiv effekt i behandlingen af komplekse sorgreaktioner. Denne terapiretning fokuserer på tankemønstre, undgåelsesadfærd, eksponering mv. Man vil forsøge at bearbejde tabet og omstændighederne omkring tabet og gradvist arbejde på at acceptere tabet.