Personer med personlighedsforstyrrelser reagerer altså anderledes end den måde gennemsnittet af mennesker i en kultur tænker, føler og forholder sig til andre på. Vores personlighed udvikles i barndommen og man kan sige, at en personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Personlighedsforstyrrelser vil ofte komme til udtryk i ungdommen og følge med ind i voksenlivet.
Det kan selvfølgelig være svært at fastlægge hvad der er ’normalt’ og hvad der er ’afvigende’. Derfor vil man også først betegne det som en egentlig forstyrrelse, når det medfører dysfunktion og vanskeligheder for personen selv og dennes relationer til andre.
Det kan være svært for en person med personlighedsforstyrrelser at indgå i en relation med andre fordi man ikke tænker og opfører sig ens. Ved nogle former for personlighedsforstyrrelser kan personen ikke nødvendigvis se, at det er personen selv, der har problemer, men nærmere at det er omgivelserne, der ikke udviser rummelighed og forståelse.
Siden 1994 har personlighedsforstyrrelser været en ny diagnosegruppe, hvor en række forskellige typer af forstyrrelser hører ind under. Forstyrrelserne kan komme til udtryk på forskellige måder og i forskellige grad. Der kan være tale om en personlighedsforstyrrelse, når der er vedvarende afvigelser på adfærd og oplevelsesmåde inden for mindst to af disse områder:
Der findes disse typer personlighedsforstyrrelser:
Der er ikke én enkelt årsag til, at nogle får en personlighedsforstyrrelse. Medfødte personlighedstræk som fx temperament spiller sammen med både arv og miljø.
Man ved, at de nære relationer i de tidlige leveår, er enormt vigtige for et menneskes udvikling, også når det gælder personlighed – og dermed også personlighedsforstyrrelser. Der er altså større risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse, hvis man i de tidlige år af sit liv har oplevet svigt, overgreb, ustabilitet og utryghed.
Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Har du mistanke om, at du lider af en personlighedsforstyrrelse, kan du få en henvisning til psykiatrien gennem din egen læge.
Ofte vil behandlingen bestå af psykoedukation, hvor du lærer om sygdommen, psykoterapi enten individuelt eller i grupper og mulighed for medicinsk behandling i samarbejde med en psykiater.
Psykoterapi består af samtaler mellem en terapeut og en patient eller en gruppe af patienter.
Her bearbejder man de følelser og reaktionsmønstre, som personlighedsforstyrrelsen afføder, samt afhjælper eventuelle følger, som fx angst, misbrug, spiseforstyrrelser, depression, selvværdsproblemer eller lignende.
Det er forskelligt hvilke tilbud der findes i de forskellige nærområder, og hvilke typer terapi, der virker bedst, men formålet er at hjælpe patienten med at handle og agere bedre over for sig selv og andre. Håbet er, at man med behandling kan lære at mestre sine udfordringer.